Forstå dit WiFi – Hvorfor har jeg dårlig WiFi?

Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, skaber “døde zoner” i din bolig. Læs mere her om dette for måske bedre forstå dit WiFi.

Hvorfor er der huller?

Hullerne i signalet opstår på grund af den måde, som radiobølgerne i WiFi signalet spreder sig ud i din bolig på. Jo længere afstanden til routeren er desto mere dæmpes signalet.

Radiobølger er ligesom lys. Forskellen på radiobølger og lys fra en lampe er, at antallet af bølger per sekund – også kaldet frekvensen – er meget, meget højere for lys hvilket måles i THZ (Terahertz). Radiobølger fra WiFi måles i GHZ (Gigahertz)

Forstå dit WiFi

Bestil WiFi Eksperten - Forstå dit WiFi


WiFi radiobølger er med andre ord store, langsomme bølger og det giver dem faktisk en fordel. Hvor de bittesmå lysbølger brager ind i de atomer og elektroner, der udgør væggen, så er radiobølgerne for store til at lade sig genere af atomerne.

Forskellige typer materialer såsom vægge og etageadskillelser – dæmper mere end luft og det vil give dødeområder i boligen.

WiFi radiobølger har dog et svagt punkt hvilket er metaller.

Alle byggematerialer – såsom træ, mursten eller gips kan dæmpe radiobølgerne op til 50%, men metal, reflekterer radiobølgerne istedet for at lade dem passere igennem. Er der armering i vægge og gulve, vil radiobølgerne ikke trænge så let igennem.

Armerede betonvægge, det vil sige, at et jernskelet er støbt ind i væggene – kan få hele huset til at opføre sig som et såkaldt faraday-bur, hvor væggene lukker helt af for WiFi radiobølgerne.

Afstanden spiller ind.

Afstanden fra routeren til din WiFi enhed spiller ind da der er er regler for, hvor kraftigt et signal en helt almindelig router må sende ud. Det sætter en begrænsning på, hvor langt signalet rækker hvis du kun har denne ene WiFi router.

Du skal opfatte din WiFi router som en radiosender som udsender radiobølger. Radiobølgerne er lige som ringe i vandet de bliver mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde. Det er det samme med signalet fra din router. Desto længere du bevæger dig væk fra din router, jo svagere bliver signalet og jo flere forhindringer dit signal møder (mur, beton etc.) jo hurtigere forsvinder signalet

Derfor anbefaler vi at fordele WiFi signalet rundt i huset ved at anvende WiFi ”Access Points” Ikke repeater, WiFi forstærkere eller “SuperBooster” og tilsvarende, da de ikke virker særlig godt.

 

Din router vil helst være alene.

Bor du i en bygning med naboer til siden, ovenover og nedenunder dig, påvirker det dit trådløse internet. Jo flere trådløse netværk som er inden for rækkevidde i din bolig, vil det skabe interferens på dit netværk, hvilket er det samme som støj.

Interferens sker, når radiobølger med næsten den samme frekvens, altså bølgelængde, suser rundt i samme rum. Ligesom hvis du forsøgerat tale med din ven til en koncert. Står I tæt på hinanden, hører I let, hvad hinanden siger. Er I derimod langt fra hinanden, vil musikken overdøve jer.

WiFi som ligger i 2,4 GHZ frekvensområdethar kun 13 forskellige kanaler/frekvenser at sende på.

Når man sender noget på én 2,4 GHZ kanal, vil det også skabe interferens på nabokanalerne. Derfor støjes der på tre kanaler, selvom din router kun sender på én kanal.

Lav en aftale med dine naboer

Det vil være en god ide at lave en aftale med dine naboer om kun at bruge WiFi kanal 1,6 og 11 i 2,4 GHZ-området. Det vil fjerne interferens og dermed gøre det bedre og mere effektivt at modtage signalerne fra din router på dine enheder.

Egoist-routere “bør dø ved kølle!”

Viste måling fortæller hvordan naboerne i boligblokken har lagt deres frekvenser. I den bolig hvor denne måling er taget fra vil EBD-LLC signalet og de andre signaler som ligger udenfor kanal 1,6 og 11 ødelægge det for beboerne i det område denne måling er taget.

Viste ”EBD-LLC”(Blå firkant) WiFi signal kunne typisk komme fra en “ROG Rapture” eller anden egoist WiFi router som routere fra “Nighthawk” serien.

Disse egoist-routere tager sig godt af alle frekvenser i 2,4 GHZ-området og laver derfor meget interferens som driller naboerne. De som køber disse routere til typisk 2-3000 kr. har en tro, at de får bedre WiFi i boligen, men det holder kun til naboen køber en tilsvarende router.

Resultatet er at det bliver et WiFi støj helvede med interferens og dårlig WiFi.

Derfor er det bedre at f.eks. beboerne i boligblokkene går sammen om at lave en fælles regel eller løsning som er styret og under kontrol. Det ser vi ofte i Sverige eller USA at der er styr på dette i tæt beboet områder.

Vi håber denne lille artikel gav lidt input til at bedre at kunne forstå dit WiFi.


Bestil WiFi Eksperten - Forstå dit WiFi